Oprettet 10. oktober 2018
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Vil du lære fra nogle af de bedste softwareudviklere i branchen og samtidig kickstarte din karriere som app-udvikler i et ungt online miljø med iværksætterånd? Så får du her muligheden! 
 
Vi bygger fremtidens lejeboligplatform i native apps.   
Hos BoligPortal bygger vi fremtidens lejeboligplatform, og en vigtig del af det projekt er native apps både til iOS og Android brugere. 
 
Som primært Android udvikler bliver du sammen med vores iOS udvikler et lille team, som sammen skal bygge fremtidens lejeboligplatform som native app. 
 
Du bliver også en del af et større udviklingshold på 12 mand, der alle arbejder dedikeret på at gøre lejeboligmarkedet bedre for både boligsøgende og udlejere, hvilket vi sætter lidt af en ære i og er stolte af. At skifte bolig - eller komme ind på boligmarkedet for første gang - er trods alt en stor begivenhed i de fleste menneskers liv!  
 
Vi indtager nye lande – og du skal med på rejsen! 
Som forretning er vi på en spændende rejse med internationalisering af BoligPortal konceptet, og pt. er vi både i Danmark, Sverige og Tyskland, ligesom vi har ambitioner om at indtage flere lande i de kommende år. Den ambition stiller store krav til både hastighed, måden vi udvikler på og vores evne til at samarbejde internt såvel som på tværs af North Media Online, som BoligPortal er en del af. Samarbejde og videndeling er derfor noget vi bevidst dyrker og selvfølgelig forventer, at du bidrager til. Selvom vi er markedsleder i Danmark, er vi ikke blevet tunge i rumpen, men arbejder stadigvæk i bedste start-up stil, hvor der ikke er langt fra idé til handling.  
 
Nu til den lidt mere nørdede info…. 
Vores Tech Stack er ikke på plads endnu, da du skal være med til at definere den: 
  • iOS specifik: Swift, Alomofire, SwiftyJSON 
  • Android specifik: Kotlin, OkHttp, GSON 
  • Arkitektur: MVC eller MVVM, FLUX 
  • Tools: Fastlane/Gradle, Firebase, Crashlytics, CircleCI 
  • Git 
Hvem er du? 
Du har 1-2 års erfaring, og du ikke bare interesserer dig for app-udvikling – du brænder så meget for det, at det sikkert også er din hobby. Du er nysgerrig, lærevillig og ikke bleg for at komme med input og blande dig i den faglige debat – det forventer vi faktisk af dig. 
 
Har du erfaring med vores oplæg til tech stack er det en fordel, men absolut ikke et krav - der er andre ting, vi lægger mere vægt på, såsom indstilling, talent og samarbejdsevne. Hvor der er vilje er der vej, som man siger! 
 
Om os 
Vi holder til i Aarhus tæt ved Katrinebjerg og er meget engageret i diverse techmiljøer. Hos os vil du få engagerede kolleger, som både brænder for hver vores fagområde og for virksomhedens fælles mål. Vi har et inspirerende fagligt miljø, hvor tværfagligt samarbejde og intern vidensdeling er en selvfølge. Vi stiller høje krav til os selv og hinanden, og ser det som et fælles ansvar, at opgaver bliver løst på bedst mulig måde. Kulturen bærer præg af en uformel omgangstone samt rammer frem for regler. Vi har et godt sammenhold, der bunder i gensidig respekt og fleksibilitet. 
 
Kontakt og spørgsmål 
Kan du se dig selv hos os, så lad høre fra dig snarest muligt eller kig forbi til en kop kaffe, hvor du kan høre mere om os og stillingen. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til CPO Morten Emery på tlf. 31431209 eller mail me@boligportal.dk 


Se mere på vores ansøgersite: https://boligportal.brandero.com


BoligPortal er "Great Place To Work" certificeret i 2017
- og det gør os rigtig stolte :-)

Læs mere om Great Place To Work her

Arbejdsadresse


Vi har i øjeblikket ikke andre job